Sådan plejer du din sommerhud Sådan plejer du din sommerhud

Indkøbskurv

Sådan plejer du din sommerhud

Sådan plejer du din sommerhud

Beauty by Silke
Om sommeren er det ikke kun tøjet, der bliver lettere og luftigere, din hudpleje skal også tilpasses varmen og vejret. Modsat vinteren behøver du ikke at kigge efter fede, rige cremer, men mere noget som fugter intensivt. En af mine kæpheste har altid været, at uanset hvilken hudtype du har, så har din hud brug for fugt, fugt og atter fugt. Og dertil kan du supplere med det ekstra, som din hud har behov for lige nu.

Det gør jeg selv

Om sommeren bliver min egen hudpleje lidt lettere, når det gælder konsistens og næring. Min egen hud er normal til tør om sommeren, mens den om vinteren bliver mere tør og det indretter jeg min hudpleje efter. Jeg skifter olien ud med et lettere, men intensivt fugtende serum og den fede dag- og natcreme bliver erstattet med mere lette, men ultra fugtgivende hudplejeprodukter.

Lige nu er jeg i gang med den nye hudplejeserie fra Swiss Clinic, som indeholder ekstremt meget fugt fra flere forskellige slags hyaluronsyrer. Og hyaluronsyre er kendt for at kunne binde fugten i huden op til 1000 gange dens egen vægt. I Face Serum er der fem slags hyaluronsyre i og hele otte forskellige hyaluronsyrer i både Day Cream and Night Cream. Samtidig med er deres Face Serum og Day Cream meget opstrammende, så det er den perfekte kombination til min hud. 

Sådan passer du ekstra godt på din hud

Din hud har lige så mange, men andre pleje behov i de varme måneder som om vinteren. Her er fem tips til en smuk og sund sommerhud.

  1. Beskyttelse - Solcreme er selvsagt om sommeren, så vælg en solcreme som passer til din hudtype. Der findes de mere lette geleudgaver og ikke fedtende konsistens, som er gode hvis du har tendens til lidt fedtet hud. Har du ikke det, så giv gerne din hud en fugtende solcreme, da sol, vand og varm luft udtørrer huden meget.
  2. Rens - Sørg for at rense huden hver dag, får du det ikke gjort om morgenen, så prioritér rensningen om aftenen. Sved, havvand, klor og makeup tilstopper porerne og giver hurtigere urenheder om sommeren. Du kan vælge en nem og effektiv løsning med en rensevand, som tager alt. Swiss Clinic har en ret smart rensegele Micellar Cleansing Gel, som blot bruges på en vatrondel og ikke skal vaskes af. Så er det ikke flere undskyldninger for ikke at rense huden, for det her kan nærmest gøres i søvne!
  3. Fugt - Giv din hud al den fugt, den kan trække. Brug gerne lette produkter, men brug dem i lag med serum og dagcreme om dagen, og til natten serum og en lidt mere rig natcreme. Det kan du aldrig slippe galt afsted med uanset din hudtype. Men husk også at tanke dine celler i huden op med masser af væske indefra - der er ingen der har lyst til at ende op som en indtørret fersken.
  4. Makeup - Også din makeup tåler at være lidt lettere, når det er varmt. Prøv at lægge en mineralpudder på huden, som du efterfølgende sprayer en fugtspray henover. På den måde får du pudderet til at smelte ind i huden og får en smuk hud, hvor som ser naturlig og fugtet ud.
  5. Peeling - Når du sveder mere, åbner porerne sig og der kan trænge flere urenheder ned. Så sørg for at peele et par gange om ugen, så er du sikret en mere ensartet, strålende og glattere hudoverflade.

 / Silke